getbetterblog

getbetterblog

Bloggens mission

På denne blog kan du finde inspiration til stresshåndtering, trivsel og sportscoaching. Det er alle områder, som jeg arbejder med til hverdag. Der vil være øvelser, som du selv kan bruge til at forbedre din trivsel.

Med et godt selvværd kan du nå dine nytårsforsætter

coachingPosted by Eva-Andrea Erichsen Wed, December 31, 2014 11:39:04

Med et godt selvværd når du dine mål

Nu er det nytår, vi siger farvel til det gamle år og goddag til det nye. Vi holder endda kæmpefester for at fejre det nye år, vi spiser det lækreste mad og klæder os i gallatøj. Vigtigst af alt er dog, at vi laver nytårsforsætter. Det handler ofte om vores sundhed, vi vil gerne slanke os eller holde op med at ryge. Men hvad med vores psykiske sundhed? Skal vi ikke passe på os selv psykisk? Jo, vi skal. Og vi kan godt, er mit svar.

Har du det psykisk godt og sundt, så kan du meget nemmere opnå de drømme og mål. Selvværdet spiller en enorm stor rolle, når du skal nå dine drømme og mål. Selvværdet kan hjælpe dig i mål, men selvværdet kan også være den allerstørste forhindring for dig!

Det nye år begynder nu, vil du begynde året med et godt selvværd?


Din indre kritiske stemmekan komme til at fylde for meget og holde dig tilbage. Kort sagt, så kan din indre ”dommerkomite” spænde ben for dig.

Din indre kritiske stemme eller din indre dommer, er den lille stemme som siger: ”Det kan du da ikke”, ”Du dur ikke til noget”, ”Det kan du ikke finde ud af som helst” eller ”Du fejler altid”.
Din indre dommer fylder ofte alt for meget og det gør den især, hvis du har lavt selvværd.

Har du drømme og mål for det nye år? Så skal dit nytårsforsætte være, at få et bedre selvværd og få en sat din indre dommer i skammekrogen. Når dit selvværd er på plads, er du klar til at kæmpe for og ikke imod dine mål og dine drømme.

Jeg har løbende mennesker i alle aldre i forløb omkring selvværdsproblemer. Selvværdsproblemer i forhold til præstationsangst eller bare i forhold til hverdagsproblemer og generelt livskvalitet.

Når selvværdet er på plads, så kan du være den bedste udgave af dig selv. Det betyder, at du kan få mere livskvalitet og mere ud af dit liv.

Hvornår har man et godt selvværd?

Alle forløb er individuelle, fordi mennesker er forskellige. Men vi taler ofte om, at du skal lære at rose og anerkende dig selv. Det kan være rigtig grænseoverskridende for mange, at lave en ”rose-liste” til sig selv. Det kan være svært, at spørge sig selv om:

”Hvad er jeg god til?”
”Hvilke gode egenskaber indeholder jeg?”
”Hvilke ting har jeg opnået i mit liv?”

Men det er rigtig vigtigt. For når du er blevet god til at rose og anerkende dig selv, så er du godt på vej til et rigtig godt selvværd og en meget mindre indre kritisk stemme. Kort sagt så har du tiet din indre dommer ihjel.

Det kræver selvfølgelig vejledning og træning. Det kan jeg hjælpe dig med.

Er du interesseret i et forløb om selvværd måske i forbindelse med dit nytårsforsæt, er du velkommen til at ringe på 2714 9437. Du kan læse mere om mig og mit firma på www.getbetternow.dk

Godt nytår og god fornøjelse med nytårsforsætterne

Eva-Andrea V. Erichsen, psykolog hos GetBetterNow

www.getbetternow.dk

Tlf. 2714 9437